29. April

2 fra Nordkapp-gruppen gennemførte i dag et "rutecheck", hvor vi gennemkørte de første 80 km af 1. etape efter ankomsten til Sverige. Vi var kørt med bil til Helsingør og tog færgen over med vores cykler.

Turen var berettiget, for  vi kan nu rette forskellige ting op omkring ruten, så vi kommer hurtigt og ikke mindst rigtigt frem til vores distination ved Varberg.

Vejret var med sol - så husk solcreme, hvis man har sart hud,- og det blæste middel/kraftigt fra N/NØ, men det havde vi så glæde af hjemad.  Kørt ialt 160 km - 6,5 time i bevægelse

Se hjemmesiden faneblad ruten: "PRØVETUR"

6. Maj

I forbindelse med vores tilrettelæggelse af turen og de dertil knyttede medicinske forsøg og undersøgelser , blev vi i dag på et fælles møde præsenteret for læge Nick Mattsson fra Kardiologisk afdeling på Bispebjerg Hospital.  Han forklarede om de forestående undersøgelser af vores hjerte ved EKKO-kardiografi, EKG etc. en undersøgelse, der vil vare ca. 2 timer. Undersøgelser vil finde sted individuelt frem til den 23.maj.

Samtidig fik vi som led i forsøget på Panum Instituttet introduceret en undersøgelse, som skulle vare 4 dage, hvor der skal måles:  AKTIVITETS-REGISTRERING (sensor på overarmen hele perioden) KOSTREGISRERING - APPETITREGISTRERING (spørgeskemaer - 2 om dagen) - PULSREGISTRERING (SENSOR-UR) i forbindelse med normal træning, så man kan separere træningspulsen fra normaltilstandspulsen, der vises via aktivitetssensoren.  Føler man sig overvåget??..ha..ha.

24. maj

I går og i dag er vi 3 og 3 mødt på Panuminstituttet begyndende kl. 0600, kl. 0700 og kl. 0800, hvor vi som fastende siden dagen forinden kl. 2000 som det første gennemgik en klinisk undersøgelse med fysiks måling af fedtlaget på udvalgte steder og herefter en fornyet DEXA-scanning til bl.a fedtmåling.  Videre til blodprøveudtagelse og udtagelse ved biopsi fra fedtlaget på maven og fra muskelvævet i den store lårmuskel.  Disse indgreb blev udført med lokalbedøvelse og var ikke just behagelige, men heller ikke værre, end at det kan udstås.

Efter et lille hvil mens sårene blev tapet og nedkølet til standsning af sårets blødnming, så blev der efterfølgende gennemført 2 cykeltest, ialt ca. 40 minutter, med bl.a en max-test, hvor man kører til cyklen går i stå efter en kontinuerlig øgning af belastningen.

Samlet har hver især, herunder vores hjælperteam og supportere fortsat meget at gøre med at få tilpasset logistikken til gennemførelse af turen, men jeg syntes selv, at vi har nogenlunde styr på tingene, selvom afgangstidpunktet ligge lige om hjørnet. Alle er spændte, men glæder sig til at komme i gang.

Vi beklager de sene opdateringer, men vi har haft problemer med at få tilgængeligt internet.

28. maj - 1. etape

Så blev det ”dagen”.  Alle Rytterne mødte op på Rådhuspladsen kl. 0700, klar til turen.  Der var mødt rigtigt mange venner og pårørende, ligesom et TV-hold fra TV-2 var til stede.  De fulgte os hele vejen til Varberg.

Vejret var også hel pænt med solskin først på dagen, men som dagen skred frem kom der små regnbyger som hen ad eftermiddagen /aftenstid blev til rigtig regn. 

Efter færgeoverfarten have vi umiddelbart ved udkørsel fra færgen punktering hos Jens.

Vinden kom fra den rigtige retning sydvest, så den var næsten behagelig hele vejen.  Der blev holdt middagspause på toppen af Hallands Åsen.

Trods grundig planlægning og prøvekørsel af ruten, så havde vi alligevel nogle svipsere, som gav omkring 10 km ekstra – i alt kørte vi 213km (og 900 højdemeter).

Det største underholdningsmoment i løbet af dagen var, at følge Kasper – fotografen fra TV2 – i hans bestræbelser på at filme os i nye vinkler.  Vi blev filmet fra sideruden i bilen, gennem den åbne bagsmæk, fra stativ i vejkanten, fra en bro, liggende i det høje græs i en grøft, i profil, forfra og bagfra.  Spændende at se hvad det bliver til.

Vores mad hold lagde hårdt fra land med udstrakt service hele dagen. Der har ikke manglet noget, vores kuffert var sågar båret ind da vi ankom til vandrehjemmet omkring kl. 19.30. Hvis de fortsætter med samme høje niveau kommer de fleste af os hjem med flere kilo end da vi tog af sted.

Vi sov på et hyggeligt om meget ensomt  beliggende vandrehjem lige syd for Varberg – Vare Vandrehjem. Stedet kan godt anbefales, hvis man kan finde det, hvilket vi havde lidt svært med.

29. maj - 2. etape

Dagen startede i sol, med lette skyer og medvind – hæ hæ, så vi tilbagelagde hurtigt de første 50km, hvor vi holdt en kort pause.  Frem til frokost var vind og vejr fortsat med os så vi kunne spise karrysuppen, det hjemmebagte brød og de håndformede deller i vekslende sol på en lille parkeringsplads.

Efter frokost trak skyerne lidt sammen og efterhånden begyndte det at regne.  Først lidt med fra kl. 17 blev det mere intenst.

Igen i dag havde vi et par svipsere som i alt løb op i 14km ekstra, så dagens etape blev på 233km (og 1700 højdemeter). Omkring Trollhättan, hvor vi til vores store overraskelse ikke måtte køre ind i byen via motorvejen, hvilket betød at vi kom på en mindre og improviseret omvej rundt i byen og så på det sidste stræk ind over land på nogle små hyggelige veje. Her var skiltningen noget mangelfuld og da vi var trætte og regnen var tæt, brugte vi nogle dyre minutter på at finde den rigtige vej ud.

Men ud kom vi og vi fandt også frem til Dagsholm Kultur og Konferencecenter, hvor madholdet havde forberedt kylling i karry. Noget hele holdet havde glædet sig til de sidste 30 km af dagens tur. Igen i dag var kufferterne båret ind og op på værelserne – det er næsten som i Tour de France, vi skal bare tænke på at spise sove og cykle.

Lige fra morgenstunden har Peter og Katja fra Panum været over os for at registrere hvad vi har spist og drukket. Alt bliver møjsommeligt vejet og nidkært ført til protokols og der er intet der undslipper deres opmærksomhed.  Ikke engang vores urin kan vi nu have i fred.

Nå 12 timer på cyklen sætter sine spor i kroppen. Benene og sædet har det fortsat fint men den megen friske luft tapper os for kræfter, så det er ikke meget kortspil det er blevet til endnu.

30. maj - 3. etape

Så oprandt dagen med det perfekte vejr.  Lidt overskyet fra starten, men Jens havde luret vejrudsigten fra sin smart phone og den stod på sol hele dagen.  Erik N2, som efter 2 dage med regnvejr på afslutningen af etapen, turde ikke tro på udsigten. Hvis den holdt stik og han kom frem med tørre sokker, ville han om aftenen servere en kold øl med tjeneviskestykke, mens Jens sad i en blød sofa tilbagelænet med fødderne oppe. Det bliver et kosteligt syn senere på aftenen, for vind og sol var med os hele vejen. Rygvind og ganske meget sol.

 Turen gik nordpå gennem Dalsland i Sverige, når det er aller smukkest. Skønne grønne enge med heste og køer, svenskrøde huse og gårde, skove i baggrunden, søer og elve, bakker op og ned med de skønneste udsigter ind i mellem. Vi nød turens første halvdel i fulde drag, men trætheden og skaderne er også begyndt at melde sig. Vi følte os godt brugte alle ved fremkomsten – mere end tidligere – og Lars kæmper med betændte og hævede akillessener og Jens med slidgigten i nakken, der viser sin onde side, når hovedet skal holdes op fra styret.

Højdepunktet ved frokost og aften er supporternes eminente service med fin mad parat. Endnu en dag med kostregistrering af alt efter vægt, et kontrolsystem, som vi heldigvis slipper for i morgen. Til gengæld skal vi igen tisse i flaskerne. Hvad gør man ikke for videnskaben.

31. maj - 4. etape.

Dagen startede med gråvejr.  Forinden morgenmad,- afkrydsning i sultskema.   Ingen vejning af maden, rart nok, men lidt senere kom overvågningsteamet med tisseflasken, som skulle afleveres retur med indhold.  Vi gjorde os alle startklare, og lige inden afgang blev vi afkrævet vores ”overvågningssensor, som da have været på vores overarm i 48 timer.  Der blev taget nogle holdfoto, hvorefter starten gik.  Vi havde klædt os på til lidt af hvert, og begyndte turen ind mod byen Kongsvinger. Ved udkanten af byen kom en mindre overraskelse i form af en stigning på ikke mindre end 9 % over 300 m.  Turen gik herefter ad rute 210 mod Elverum.  Kort efter begyndte det med småregn, og alle tog regntøj på, og ikke længe efter tog regnen til.  Heldigvis var der kun en svag modvind, for regnen tog til i styrke og intensitet, som endte med et regulært torden(u)vejr med div lyn. Uvejret har vel varet i omkring 2½ time, og man havde til tider næsten fornemmelsen af at cykle i en elv.  Vores egentlige 50 km.s pause blev kort, og vi satsede i stedet på en længere middagspause, der skulle holdes i Elverum. Som vi nærmede os byen var regnen stilnet af, og vejret klarede noget op, men rigtig solskin blev der ikke rigtig tale om.

I byen havde serviceteamet rigget til i en ”bilvaskehal” på Statoil, hvor man stod klar med varm tomatsuppe, varme bøffer og frikadeller. Forinden spisningen skiftede alle til rent tøj på stedet. 

Mætte og rene i tøjet igen på vej mod Atna via Trondheimsvejen, Rigsvej 3, som er stærkt befærdet, og noget usikker at benytte som cyklist.  Efter endnu et kort hvil i en skovkant med ca. 55 km hjem tog vi videre gennem den smukke dal, hvorigennem elven løber, og vi ankom til campingpladsen i Atna ved ca. 1930 tiden.  Vi fik vasket cyklerne og gik herefter i gang med personlig soignering, hvorefter aftensmaden ventede – endnu en etape var til ende.

1. juni - 5. etape

Jfr. Den Gregorianske kalender er det i dag Nikomedes dag. Det siges, at han blev pisket til døde, men sådan gik det ikke for os i dag.

Vi vågnede til en klar solskinsdag, men noget kølig - omkring 5 graders varme. Ved morgenmadens start var der igen kontrolvejning af fødeindtagelsen, ligesom der såvel før som efter morgenmad skulle udfyldes sultskemaer.  Vi var klar til at køre kl. 0810, og i den forbindelse fik vi herefter vores overvågningssensor på overarmen.  Ruten var enkel – kør 200 m, drej til højre ved R3, og kør herefter 149 km.  Kørslen via R3 var ikke så slem med trafik, som dagen inden, og vejret var som sagt sol, hvor temperaturen med dagen steg til omkring 15 grader.  Der var let vind fra skiftende retninger, herunder til tider også medvind, men alle kørte med overtrækstøj, idet man ellers ville blive for kolde.

Ruten forløb i skønne naturomgivelser med dalen og elven og udsigt til høje fjelde, hvor de højeste stadig havde store klatter af sne endnu.  Vi holdt den sædvanlige korte pause ved omkring 50 km, hvorefter vi fortsatte mod frokostpausen, idet vi forinden skulle over en fjeldtop, som ligger lige øst for Dovrefjeldet.

Den første halvdel af turen var hele tiden med let stigende terræn og opstigningen over selve fjeldet strakte sig over ca. 12 km, med pæne stigningsprocenter 2 – 6%, herunder en strækningen mod selve toppen over 5,5 km med 5% stigning.  Vi rundede toppen i 733 meters højde, og kørte herefter ca. 15 km til frokostpausen. Som sædvanlig havde vores serviceteam gjort det hele klar til vores ankomst, og der blev bl.a serveret aspargessuppe og varme stegte koteletter, som var fra gårsdagens aftensmad.

 I forbindelse med frokostpausen blev en af vores reservecykler gjort klar, så da vi genoptog kørslen fulgte vores kvindelige forskeraspirant, KATJA, med på etapens sidste ca. 90 km. 

Hun valgte den rigtige dag at køre på, for der blev medvind resten af vejen, og den resterende tur ned til Campingpladsen i Støren var stort set ned ad bakke.  Vi kørte fra en højde på 733 m til 53 m ved Støren, og det gik til tider rigtig stærkt.

Vi nåede campingpladsen kl. ca. 1630, så dagen var forløbet godt og faktisk lidt over forventet.

2. juni - 6. etape

Under vores aftensmad i går begyndte det at regne, og det varede ved aftenen igennem.  Ud på morgenen måtte jeg op og på toilettet, det regnede fortsat, og da jeg lagde mig til ro igen trommede regnen kraftigt på hyttens tag.

Det var derfor med bange anelser, at jeg stod op til morgenmaden kl. 0615, men blev glædeligt overrasket, idet regnen var ophørt og at der kun var mindre skydækket.  Forinden jeg indtog min morgenmad skulle det sidste (i denne omgang) appetitskema udfyldes. I tankerne glædede jeg mig over (hvile)dagens korte distance på kun ca. 100 km, og snart var alle samlet til morgenbordet.

Det var faktisk en ganske speciel dag, idet supportteamets Hanne K havde fødselsdag. Hun fik hele fødselsdagssangen og 3 gange hurra. Man nævner ikke en dames alder, så den skrives med skjult tegn (71 år).

Vi havde aftalt sen start, så klokken ca. 0845 var alle klar til at starte mod Trondheim, hvor der var bestilt kaffebord med kage hos Erik N´s søster, som er bosiddende der. Starten gik udmærket og alle var med, men efter ca. 2 kilometer, var der en af rytterne, som havde glemt sin pulssensor, og måtte derefter retur til Campen for at rette op på det.  2 fra gruppen afventede på stedet, mens 3 fortsatte videre.

I forbindelse med afhjælpning af problemet med sensoren fortalte supportteamet, at en anden rytters nøgle til døren i den netop forladte hytte manglede, og man kunne ikke kontakte pr. telefon.  Denne besked blev medtaget mod de forrest kørende ryttere, som efter ca. 15 minutter var hentet igen.  Her blev problemet løst, - nøglen lå i en taske i en bestemt cykeltrøje.

Som dagen skred frem blev vejret stadig bedre med kun et tyndt skydække, og der var ikke særlig meget vind. Kort før Trondheim fik vi en 140 m høj bakke med 6-7 % stigning, og straks efter fik vi også den behagelige nedkørsel.

Da vi efter ca. 2 ½ times kørsel var i udkanten af Trondheim, kørte Erik N frem og viste vejen mod hans søsters bopæl.  Han besøger hende ikke så ofte, så vejen dertil var noget kringlet, faktisk forkert, og han måtte lide den tort at spørge om vej- det hjalp heller ikke, så vi endte foran skadestuen på et stort nybygget hospital.  Han blev herefter frataget hvervet som førerhund, hvorefter andre overtog med teknik og ændret spørgemetode.

Eriks søster, Tove og hendes mand Even tog vel imod os i deres ca. 200 år gamle hus/lejlighed beliggende midt i Trondheims gamle bydel. 

Herefter var der kaffebord, og jeg skal love for, at der blev disket op med hjemmebagte boller med dertil hørende marmelade, smør, Emmenthaler-ost, chokoladelagkage, hvori der bestemt ikke kunne proppes flere kalorier, men den var god.  Den skulle ledsages af en rigtig velsmagen hjemmelavet is, og jeg siger, DET SMAGTE.  Jeg skal prøve at skaffe et foto.

Opholdet varede i ca. 1,5 time, hvor snakken gik, og der blev igen sunget den rigtige fødselsdagssang med valg af instrumenterne, mundharmonika, klaver og trommer. Vi kørte derfra rigtigt mætte, og så var Even så venlig af følge ud på vejen og forklare vejen ud af byen, og der var herefter ikke problemer med at komme rette på rette vej.

Uden for byen mødte vi først en rigtig fin bakke med en 8 % stigning over ca, 1 kilometer og igen ca, 5 kilometer efter endnu en bakke med en 10 % stigning over lidt mere end 1 kilometer.  Det forbrændte en del af de indtagne kalorier fra lagkagen.

Under en sidste finnavigering i byen Stjøren, hvorfra vi skulle mod vores slutdestination, så missede vi et par sving p.g.a. omfattende vejarbejder, men efter et par konsultationer hos lokalbefolkningen, så kom vi på rette vej, hvorunder et par telefonopkald til supportteamet fik slutdestinationen helt på plads, - den er TORPET CAMPING (Hembre Gård). Vi afsluttede turen kl. ca. 1530.

3.    juni -7. etape

Vores forskellige undersøgelser i går omkring dagens vejr så ud til, at vi skulle køre i let regnvejr. Vores umiddelbare indtryk af dagens rute var, at det var en kort overkommelig rute, som var lige til højrebenet, men vi skulle blive meget klogere på det. Ved de morgendueliges start på dagen kl. 0600 var der meget mere regn end forventet.

På forskningsplanet skulle der udfyldes skemaet med sultvurdering m.v. og igen skulle vi kostregistrere ligesom vi skulle afgive urinprøver.

Alle var (næsten) klar kl. 0800, og da vi kørte var der kun støvregn tilbage.  Til gengæld var der en habil vind på ca. 5 sek/m fra vest, hvilket gav ret modvind de ca. 12 km til Stjøren, hvor vi skulle finde E6 mod Narvik.  Det var hårdt at sidde i de forreste vogne i toget, og morgenmadens kalorier kom hurtigt i omsætning.  Da vi drejede ind på E6 fik vi sidevind og jeg konstaterede at vi kort efter var kørt ned i niveau med havet 0 m. Efter et kort øjeblik kunne jeg se, at vejen forude var med stigende sider og inden hjernen havde regnet ud, hvad det måtte betyde, så kunne man mærke stigningen på vejen.  Det viste sig (kun) at være begyndelsen - en trepuklet kamelbakke over ca. 3 km med 2 pukler med 4 % stigning og 1 med 6 %. Til gengæld var det nu blevet tørvejr, og på den efterfølgende nedkørsel holdt vi os lige under hastighedsgrænsen på 70 km/t. Frem til middagspausen efter ca. 108 km var ruten herefter af samme beskaffenhed igennem et smukt kuperet terræn dels langs kysten og dels længere inde i landet.  Middagspausen blev holdt ved en busholdeplads m/læskur lige før Steinkjer. Frokosten bestod af Minestronesuppe, brød og frugt m.v, samt cola og chokolade (sponsoreret fra Toms).  Vi havde ind til da præsteret 930 højdemeter, så det kunne godt mærkes i benene. I gennem dagen havde vi benyttet forskellige alternative ruter løbende parallelt med E6, så vi undgik den værste færdsel. Det gav lidt ekstra tid på kortlæsning og et sted var vejvisningsskiltet ikke i jorden, men lænet op ad en busk, så vi fik den forkerte vej.  Imidlertid endte begge veje i samme by, som vi skulle til, men da vi havde valgt den stampede grus/lervej, så blev både vi og cyklerne særdeles tilsølede.  Ingen lå på hjul.  Et andet moment var en lille bakke, ca. 80 m lang, som havde en stigningsprocent på 14%.

Med ca. 30 km igen  ved Vågi begyndte det at regne, først som støvregn, men tiltagende og til sidst blev de4t regulær regn. Vi fulgte kysten rundt i et venstresving om kom her i modvind over nogle kilometer.  Kort efter var vi fremme ved E6, hvor vi svingede ind på vejen i retning mod Grong.  Her fik vi dagens sidste stigning, 195 højdemeter over ca. 12,5 km med stigningsprocenter på mellem 4 – 7.  Her blev de sidste krudt brændt af og vi kunne herefter køre ned mod Grong til Vandrehjemmet, som vi fandt efter lidt søgen.  En hård dag på kontoret med i alt 1.863 højdemeter, men jeg er sikker på, at vi er klar igen i morgen.  Dagens etape var jo halvvejen rent dagsmæssigt og jeg orker ikke nu – kl. 2145 at regne efter den faktiske strækning vi har tilbagelagt, jeg skal i seng – tak for i dag.

PS. I kan se dagens etaper ved at trykke på linket under fanebladet RUTEN. Hvor stilbilledet skiftes med kortet fra min Garmin.  I.f.m. 3. etape løb den tør for strøm på halvvejen, derfor kun et fast kort.

4.juni -8. etape

I forbindelse med gårsdagens tøjvask konstaterede en søgende sjæl, at kælderen under vandrehjemmet havde en ”rigtig” tørrestue med tørrestativer, tørresnore, samt ikke mindst en varmeblæser.  Alle havde derfor helt tørt tøj til starten på dagens etape.

Det havde regnet natten igennem og da ”morgenholdet” var oppe kl. 0600, var der rigeligt med regnvejr til alle.  Det så dystert ud og det blæste.  Inden vi gik til ro i går aftes skulle vi drikke ”tungt” vand, så her til morgen var der optagelse og indsamling af urinprøver.  Sultskemaer skulle udfyldes, men vi kunne spise uden at veje og lige inden afrejse fik vi afmonteret vores overvågningscensor.

Vi var klar til at køre kl. 0815, og vores forskeraspirant KATJA havde mod på at prøve at køre med på dagens etape. Det var faktisk blevet tørvejr, men det var kun en stakket frist.  Vi kørte (hele turen i dag) ad E6 gennem Namdalen langs med elven, og det var et prægtigt syn.  Lystfiskerne havde også travlt med at checke ud fra deres hytter undervejs, så der var megen aktivitet i området.  Fra alle fjeldsider var der udspring med mindre og større vandløb, der samledes i elven, som havde kraftig fart på, nedad modsat os, så vi må have kørte opad, hvilket til tider også kunne mærkes.  Ikke længe havde vi kørt, da regnbygerne kom, og disse var til tider med kraftig regn.  Vi havde dog forsat side/medvind, så det gik.  Det positive var, der var ingen myg, og det gjorde ikke noget, at man havde glemt solcremen.

Efter ca. 64 km holdt vi pause på en rasteplads –Namskrogen, hvor vi fik varm kaffe/the og div. Chokolade/kiks mv.

Det var igen begyndt at gå opad, og man kunne på fjeldene omkring os tydeligt se endog meget sne.  Temperaturen var faldet og vi kørte nu i ca. 7 graders varme, hvis man kan kalde det varme, for sammen med vind og vand, så var vi begyndt at fryse.  Ved omkring 85 km ude på ruten opgav Katja og hendes cykel blev samlet op af ledsagebilen, mens hun selv satte sig ind i forskerbilen hos Peter.

Dagens middagspause var noget længere fremme end jeg havde regnet med, selvom jeg selv havde valgt stedet. Den kom ca. efter 131 km.  Vi fik som sædvanligt varm suppe - flere slags, og vi konstaterede senere, at alle havde spist meget.  Alle frøs, og det må have været grunden, men vi var flere der nåede at skifte til vinter handsker, så man i det mindste kunne holde om styret.

Den sidste pause skønnedes overflødig, så ledsagebilen kørte blot runder mellem os og tilbød, hvis vi manglede noget.  De sidste ca. 20 kilometer kørte vi i 2 hold à 3 ryttere, så da første hold kom til byen, blev de ledsaget til vores hotel, hvorefter man kørte retur for at tage i mod næste hold.  Uheldigvis missede de hinanden, så de næste fik en tur til bymidten inden de efter et telefonopkald kom på rette vej.

Hotelopholdet er komme i stand efter en konvertering af vores ophold på Mosjøen Vandrehjem/campingplads, angiveligt p.g.a. pladsproblemer, men vi er ikke utilfredse, det koster det samme, og hotellet er langt bedre – 1 par har faktisk en suite – Suite Ramona.

Sammenfattende har dagens rute/etape været meget krævende, såvel vejrmæssigt som rutemæssigt, og det er lykkedes os at tilbagelægge ikke mindre end 1410 højdemeter.  Lad os ikke håbe, at et bliver en vane med disse høje tal.

Midt i det hele havde vi også én punktering, men den blev foreløbig klaret med at bruge vores reservehjul, det havde været drøjt at klare en udskiftning af slange med forfrosne finger i koldt og regnfuldt vejr.

Til slut er det rart at tænke på, at vi nu har kørt i flere dage end vi har igen.

Aftensmaden kalder – i hører fra os (formentlig) igen i morgen.

Ringe eller ingen mulighed for internet – dette indsat dato…. 7/6-11 KL. 2104.

5.juni - 9. etape

Dagen i dag er ”FARS DAG” og Grundlovsdag.  Det syntes som en god begyndelse.  Morgenmaden er nydt på hotellet, og var selvfølgelig lidt anderledes end de andre dage, og frem for alt, så har andre måtte tilberede den, så vores uundværlige serviceteam også kunne nyde morgenstunden inden det gik løs.

Vejret tegnede lovende, men ved start var det lidt overskyet, og køligt med omkring 5 grader. Vinden var let fra sydvest, så der var stadig rygvind. Etapelængden var jfr. Google-map 219 km, men det skulle vise sig at den faktiske længde blev 238,5 km - helt uden fejlkørsel.

Vi kom af sted ca. 0810 og kørte ud af byen via E6, som vi skulle følge hele dagen.  Ikke længe efter start vågnede også pulsuret, idet vi måtte op ad en temmelig lang bakke med 6 % stigning.  Det skulle ikke blive den sidste, og faktisk slog vi rekorden med i alt 1.971 højdemeter på dagens etape.  Et nyt fænomen med tunneler er kommet, og dagens 1. tunnel var 8,5 km lang.  Vi lagde vores 2 følgevogne for og bag gruppen af cyklister med tændte springblink, hvorefter vi samlet kørte igennem.  Det gik stærkt og vi gjorde det på 15 minutter.

Dagens særlige begivenhed var passagen af Polarcirklen.  Det skete i ca. 700 m´s højde, med sne på begge sider af vejen.  Det var en hård opstigning, og vi have lejlighed til at holde pausen i ”Polarbygningen”, hvor direktøren for udstillingslokalet på 1.etage lod os drikke kaffe og the ved et bord i ”udstillingen” nøjagtig midt på ”polarlinjen”. Vi havde udsigt gennem taget mod vest til 2 store snebeklædte fjelde på omkring 1600 m´s højde – meget flot.

Da vi forlod centret var der yderligere lidt opstigning, men ellers var det nedkørsel og ligeud frem til vores bestemmelsessted. Her gik det til tider rigtig stærkt.

Det bliver dejligt at slappe af efter en hård dag.

6.juni - 10. etape

Det var en herlig morgen at stå op til. Solen skinnede fra en skyfri himmel.  Morgenen var ellers lidt kølig, måske omkring 4 graders varme, men det var rart at stå i solen og lade sig gennemvarme, samtidig med at man kunne betragte den omliggende natur omkring vandet.

Alle var i god tid til morgenmaden, hvor der blev talt om den forestående etape, som (kun) var 145 km lang, og yderligere herunder valg af beklædning – ikke for varm og ikke for let, så man kunne blive kold.

Der var en afslappet stemning, måske for meget, for de sidste og den altid allersidste var først klar til at køre kl.0820

Vi fulgte dagen igennem E6, som det meste af tiden fulgte kystlinjen rundt.  Imidlertid var terrænet meget kuperet i dag med mange korte ca. 25 – 50 m høje bakker.  Vi har været igennem byen Fauske, som er en af de større byer her nordpå.  Byen er bl.a kendt for produktion af marmor, herunder typer som er særligt farvestrålende.  FN-bygningen skulle således være udsmykket med marmor fra Fauske.

Vi har været igennem 17 tunneler, hvoraf den længste var 4,5 km lang.  Adskillige bakker har haft stigninger på mellem 6 og 8 %, over strækninger på 3 – 6 km, så der har været rigeligt at se til.  I alt har vi kørt 1.909 højdemeter på den ellers korte distance, og man kan godt mærke det i benmusklerne.

Vores natlogi er på Notvann Camping i Innhavet. Stedet er egentlig ikke lukket op endnu men ejeren har varmet 3 dejlige hytter op til os, alle med udsigt til en fin lille sø, så vi klager ikke over andet end de mange suge-lystne myg, der sværmer rundt om ørerne på os. Aftenen er stille, det er skyfrit, dagslyset varer hele natten men temperaturen er kun omkring 5°C. Sådan er det på denne års tid, når man er kommet nord for polarcirklen. 

7. juni – 11. etape

Efter en god nats søvn vågnede vi til en regnvåd dag.  Den faldt med let til moderat styrke, men konstant. Vind var der ikke meget af, men forude ventede ca. 217 km og en sejltur på 8,5 km.  Der var ca. 42 km til sejlturens start i Borgnes, og vejen dertil var i stærkt kuperet terræn med stigninger 6 – 8 % hele tiden.  Sejlturen varede ca. 35 minutter og gik til Skardberg.  Det var dejligt at nyde en kop kaffe under turen. Videre gik det frem mod Narvik, hvor vi holdt pause ved togstationen midt i Narvik. Her havde vores serviceteam anrettet dagens frokost, netop som regnen var hørt op og solen så småt tittede frem. Det var dejligt at hvile ud.   Karavanen vakte selvfølgelig lidt opsigt, og vi talte bl.a med et dansk par, som var udrejst fra Danmark samme dag som os og havde været på Nordkap og nu var på vej hjem.

Fra Narvik var der ca. 110 km hjem til mål, og terrænet blev ikke mildere.  Også den sparsomme sol forsvandt, og vejret blev rigtig koldt - ca. 3 gr. Vi skulle igennem et område med høje sneklædte fjelde, og vi skulle over 3 – 4 højder 310 m, 305 m, 308 m og 450 m og det hele var dækket af tæt tåge, som ikke gjorde kørslen lettere.

Det var sent på aftenen, da vi ankom til Bardu camping, og alle var rigtig trætte af strabadserne.  Uden for var der ”krig”, kampvogne, helikoptere mv., men vi hørte nu ikke meget til dem.

Som sædvanligt diskede serviceteamet op med dagens ret, som var kartoffelmos og gullash.  Der var kage og småkager til dessert.

Aftenen afsluttede med urinprøver for alle cykelryttere, og vi skal i det kommende døgn igen overvåges med censor og kostregistrering m.v.

Dårligt internet og ikke egnet til megen opdatering på vores side.

Desværre for en af rytterne - Erik K, så blev han midt på etapen midlertidigt neutraliseret fra løbet af løbets læge, på grund af et siddesår, men han kom senere på cyklen igen og gennemførte.  Han er overbevist om, at han fortsætter i morgen – ny type creme er på vej med en ”supporter”, der deltager på den sidste del af turen.

PS: Jfr. min turoversigt fra linket over ruten, så har vi ikke kørt 132 km/t, og vi har ikke kørt hverken

lodret og eller ned, men fejlen opstår i forbindelse med kørsel i tuneller, hvor min garmin lukker med